tirsdag den 30. september 2008

Resultat af afstemningen!!!!

6 meget forskellige bud på temaer til et børnesite, selvom afstemningen har kåret to vindere så betyder det ikke at resten er glemt, de vil ligge i vores fælles baggage og være til inspiration. Men jeres afgørelse blev:

Grp 2: Græskar Kvæleren
Grp 6: Rutchebane
Grp 4: Bling Bling
Grp 3: Mørkets Vej
Grp 5: Nat
Grp 1: Sko-dating

Med mine hurtige noter har jeg forsøgt at fange jeres ideer, men det er ikke sikkert at jeg har fået det hele med. Derfor vil der være dejligt hvis I gik ind under jeres temaer og fylder på.

Grp 1: Sko-dating

Event børn kommer med en sko og afl på bib. Der skal skoene overnatte og parre sig, når skoene næste dag skal finde sine mennesker, tager sko og mennesker måske på tur i byen eller tager det som udgangspunkt for at mødes og snakke sammen.

Interaktivitet, børn skriver en kontakt annonce der procenterer deres sko, sætte sig spor som sko sætter spor, også i det fysiske rum. Vil både vise noget om skoene, men også noget om dem der skriver. Noger der laves på ”alle” biblioteker på en gang.

Fod – neglelak – lakridstær – Askepor, den smukkeste fod – rejse og bevægelse –

Subtema
Venskab- oplevelser - kontakt

Grp 2: Græskar Kvæleren

Formål – stoppe morderen før han slår til igen, afvilkes i oktober op til Haloween, ender ud i en event på biblioteket, hvor der er blod

Slår sine ofre ihjel ved at hamre et græskar ned over hovedet på sit offer

Indgang til tema, en fantomtegning som stykkes sammen af spor der ligger på nettet og i det fysiskerum.

Mord –

Døds jingle til download til tlf.

Spor kan uploades til efterforskningsbase, hvor der også ligger redskaber som efterforskningsværktøjer, musik til at skabe stemning, fantomtegninger du selv skal lave, gæt en gåde.

Skal kunne leve på nette, hvis man ikke lige har adgang til et bib. Men man kan så sende en anden ned på bib som så finder et spor for en.

Upload til Youtube og Flickr.

Andre berømte mord
Motiver til mord
Straf for forbrydelser

Mulighed for at sætte filmklip sammen med forskellige underlægnings toner/melodier og se hvilken stemning det skaber

Grp 3: Mørkets Vej

Mørkets vej
1 en sort skæm med en lille orange lommelygte, spor der leder ind til en vej, med lygten kan man lyse på forskellige ting, kirkegård, fest, kys, kram, ugle – vejen ind til nattens dyr. De forskellige temaer er indgang til verdner der kan udforskes.
F.eks. i en bar hvor de forskellige gæster rep. Hovedpersoner i bøger, når man henvender sig til en person fortæller de lidt om bogen. Man kan spille kort med personerne, præmier – drink – cigar – lapdance –
Jukebox spiller musik man selv vælger

Mørkeleg – melder sin mobil hvor der kommer små spor inden man kommer til biblioteket, børn kommer til bib når det er mørke og de bruger deres tlf. til at finde vej i bib. Eller bruge GPS til at finde rundt på bib og finde spor.

Grp 4: Bling Bling

Bling bling og blær, et pimp univers!

En hjemmeside med ”støj” bling og sjov

Sjov til mobilen, sjove spil ringetoner – bling bling sangen
Chat med en kendt

Tag et billlede af dig selv og læg det op, ugens bling bling kåres
Ugens video til Bling Bling sangen kåres, ungerne laver musikvideoer

Vind gear til din mobil…
Fysiskeunivers, bling bling ting, trøjer, ting til mobil
Arrangementer
Lav bling bling til din mobil
Bling dit børnebibliotek, pimp your library
Stylister hjælper med at man bliver ”Bling” up
Pimp your bike

Hot og Not
Mode
Tøj
Film
Musik

Dagens håndtegn
Sims your self

Lir – gear – modeller

Grp 5: Nat

Astronomi – Gys – Søvn

Kommer ind på en mørk natside, vælger en avatar som man så fører rundt, møder personer på sitet. Det er mørkt kan kan lyse rundt med en lommelygte og opdage hvad der sker på skærmen, overraske.
Vindue der leder ud til noget om universet
Kirkegård(billed af) noget om gys
TV – ved klik måske vise film fra DR arkiv.
Hund, som kan fortælle noget sjovt, eller være den gennemgående karakter igennem alle temaer
Hund kan være med i TV
Hund kan være bindeledet i al vores pr.

Lyd tema på siden som underbygger

Fysiskunivers
En box man kan gå ind i hvor der er mørkt så man der kan gå op opdagelse.
Gå i magasinet
Komme om aftenen og gå rundt med lommelygte på bib og opdage hvad der er

Grp 6: Rutchebane

Noget farligt
Vi får to valg: mit liv er en rutchebane – jeg vil gerne ud på en rutchebane
Uploade billeder af ture man har været ude på.
Eller personligt jeg har brug for hjælp jeg er nede, jeg er forelsket, jeg har brug for hjælp til f.eks at blive stylet.
Konfronteres med at panel der tager stilling til dine problemer, panel af børn eller voksne.

Fakta, om Rutchebaner

Konkurencer
Lav den sejeste bane selv i FlexiTracks
På web design din egen Rutchebane

Omstillinger i livet
Oplevelser
Udtryk

fredag den 5. september 2008

Tanker fra en kannibal…




Vi skal have gryden i kog, og når vi nu skal til at æde hinanden – eller i alt fald hinandens hjemmesider – godt blandet sammen og forhåbentlig godt krydret med spændende og anderledes ingredienser – så er det vigtigt at suppen bliver god og spiselig for alle.

Jeg har tænkt på nogle opskrifter…

Vi skal have en knivspids lokalitet.
En hjemmeside for et lokalbibliotek er kun interessant, hvis brugerne kan gå ind og se, hvornår biblioteket har åbent og hvilke arrangementer der er!!
Derfor skal der på siden være en mulighed for at gå ind lokalt.
Min drøm er at der i forsidens univers er en dør med et skilt, hvor jeg lokalt kan skrive ”Vejle Børnebibliotek”. Når man ”går ind af døren” kommer man til en hjemmeside, gerne i det samme univers, men tilrettet til lokalområdet. Der kan være åbningstider, arrangementer o.lign., som det enkelte bibliotek så selv kan lægge ind.
Det kunne også være her, men kunne lave det ”personlige” bibliotek. På Vejle Bibliotek har vi fået tegnet portrætter af personalet. Disse billeder hænger over pejsen på vores hjemmeside. Klikker man ind på mig, kan børnene se mine anbefalinger. Det er altså ikke et ”bibliotek” der anbefaler bøger, men en person. De kan også se lidt om, hvad jeg ellers laver. Billedet af mig hænger også i det fysiske bibliotek, ligesom jeg også selv optræder der (mednavneskilt med tegningen på). Og også ude i lokalområdet. Det kan være svært at lave et billedgaleri på en hjemmeside, da der er stor forskel på antallet af ansatte, men måske var der to billeder, hvor personalet så kunne cirkulere, så en gang imellem kunne de se mig i rammen.

Det skal ikke være babymos.
Når vi snakker målgruppe vil jeg stadig slå til lyd for, at vi tænker på ”de store” i børnebiblioteket – op til 12 år. Om vi så skal sige at målgruppen er den 12 årige dreng fra Østjylland ved jeg ikke, men som vi snakkede om på sidste møde, så ser børnene opad. Hvis vi vil fange de 8 – 12 årige, skal vi ikke satse på de 10 årige, for så får vi ikke de 11 – 12 årige med.
Jeg synes ikke det skal være mindre børn. Det er vores gernegruppe, som vi i forvejen har rigtig godt fat i. Rapporten om ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn” anbefaler en større indsats for midtergruppen – gruppen mellem småbørn og unge. Dette kunne være et vigtigt sted at satse på denne gruppe.

Ingredienser.
- et fedt univers.
Tanken vi har arbejdet med i Vejle – men som er gået i stå pga. dette landsdækkende initiativ – var at lave et univers, som knyttede sig op til noget af udlånet.
Vi har fået lavet et ”opfinderværksted” – ”Kaskeflottet”, hvor vores opfinder ”Kardan Axel” bor. Han har bl.a. bygget en raket, der står ude i vores have. Tanker var at lave en side med ham som hovedpersonen, og på vores hjemmeside har vi allerede lagt en historie om ham ind. Den kan både læses og lyttes. Tanken var, at man kan møde Kardan Axel på vores hjemmeside, men at hans univers (Kaskeflottet og raket og evt. flere ting) også var tydeligt i udlånet. Desuden skulle han selv komme og fortælle historier og lave forsøg med børnene. Endelig ville vi prøve at lave nogle små bøger med Kardan Axel – billedbøger til børnehaverne, og opgavebøger om opfindelser og forsøg, for de ældre. Så kunne børnene møde Axel på nette, i det fysiske rum og i materialerne, de tog med hjem.

Vi har også haft planer om at man på hjemmesiden kunne høre om de ”personer”, der ”bor” på biblioteket. På Himmelslottet bor biblioteksprinsessen – hun har et hårdt arbejde med at optræde i mange af vore bøger – alle prinsessebøgerne, men en gang i mellem tager hun fri fra bøgerne og fortæller selv historier for børnene. Enten på biblioteket eller ude i børnehaverne.

Fredrik kører rundt i Fredriks rutebil, personer fra Astrid Lindgrens univers bor i Pippihuset, og H. C. Andersen bor i H. C. Andersen slottet. Dette blot eksempler på at føre det fysiske rum ind på hjemmesiden.

Dette er tanker vi har gjort os i Vejle, og måske kan det inspirere.

Temaer.
Jeg har tænkt meget i temaerne. Hvad kan det være?
Måske forkludrer jeg diskussionen ved at prøve at gøre det konkret. Jeg har tænkt på noget. Og måske nok tænkt for bredt?? Måske skal man ligesom med aldersgruppen tænke meget konkret og så bredde det ud. Mine tanker går i bredde emner, hvor der er mange vinkler på.

Jeg blev meget begejstret for udstillingen ”Den store nordiske elefant udstilling” som Tomas Winding var en af ophavsmændene bag. Her så man på elefanten fagligt, men også med gode historier, med kunst – mange forskellige malerier, med myter – myter om elefanten. Der var meget for øjet, men også for øret (historier og lyde), ting man kunne røre ved osv.

Vi ville gerne lave noget tilsvarende i Vejle, og fik langt om længe ideen til at tage udgangspunkt i Egon Mathiesens bog ”Fredrik med bilen”. Vi åbnede bogen op og lavede en udstilling, hvor børnene kunne gå gennem bogen – nemlig gennem 6 lande. Vi lavede guidede rundvisninger, hvor børnene dels fik noget at vide om landene (det de kunne se, og det guiden fortalte) dels fik historier (den gang jeg var på Grønland), dels kunne høre musik fra landet, mærke på sælskind på Grønland, lugte frugter fra en Sydhavsø osv. Når de kom tilbage til Danmark, blev udstillingen bearbejdet med kunst – en dag skulle de male billeder fra landene, en dag synge sange fra landene, en dag fik de historier, en dag dansede de osv.

Disse eksempler er sikkert ikke så egnede til vores brug. Men jeg vil give et andet eksempel, som vi en gang kørte med stor succes. ”Kunsten at flyve”.

Udlånet var dekoreret med drager og fugle. Der var fugle lyde ved fuglene. Der blev kørt en lille film og den første flyning. Der var arrangementer, hvor børnene kom ind og fik historier, hvor jeg inddrog historien om Ikaros, og Leonardo de Vinci. Der blev bygget papirflyvere og tændstik fly. Vi havde en luftkaptajn inde i fuld uniform og med jetjagerhjelmen med, som børnene kunne prøve.
Ind i emnet vil man også kunne bringe Peter Pan, Super man, Niels Holgersens forunderlige rejse, Karlsson på taget, Tintins tur til månen og hvem der ellers flyver i børnelitteraturen.
Menneskerne fra vores skabte univers kan flyve rundt i luftballon – gerne fra Vejle.

Dette var mine tanker om hvad vi kan putte i gryden. Lidt humor, spænding og en enkelt lille tåre vil ikke gøre noget.

Jim,
Vejle Børnebibliotek.