onsdag den 20. august 2008

4: Fremtidens børnebibliotek generelt (Hvor møder man ellers børnebiblioteket?, overordnede tendenser, digitalisering?, målgruppens ønsker og behov, v

7 kommentarer:

Jannik Mulvad sagde ...

Fremdiden er farlig at spå om, vi kan gisne om teknologier og arbejdsformer.
Dog ser det ud til at en trend i medieforbruget går mod stigende (øget) mediekonvergens og måske heraf følgende digitalisering af byrummet - biblioteket ud i byen eller biblioteket ud af biblioteket!

Jim sagde ...

Jeg tror, at et nøgleord i fremtiden bliver "oplevelsen". Det er ikke nok med en god bog eller et godt spil, det skal krydres med oplevelsen - den gode historie. Oplevelsen kan ske i det fysiske rum eller det kan ske på nettet. Eller det kan ske andre steder, hvor børnene kommer, hvor biblioteket så har bevæget sig hen. Men vi skal lægge gode historier og oplevelser rundt i verden signeret med "børnebiblioteket".
Men når vi snakker oplevelseskultur, kan vi give den et ekstra pif, ved at give oplevelsen noget kvalitet - f.eks. ud fra gode bøger, spil mm.

Klaus Copenhagen Bombay sagde ...

Oplevelse er et nøgleord for alle der arbejder med formidling til børn. Så jeg er selvfølgelig fuldstændig enig. Men der dukker et spørgsmål op i mit hoved, når temaet er "fremtidens børnebibliotek". Det er simpelt: Hvorfor er det vigtigt, at børn kommer på børnebiblioteket i fremtiden?

Anonym sagde ...

Hvorfor er det vigtigt at børnene bruger biblioteket? Rigtigt godt spørgsmål....Vigtigt for børnene?, for bibliotekerne?, for den klassiske dannelses skyld?, for sammenhængskraften?, for uddannelsesniveauet, for den fælles hukommmelses skyld?

Iben sagde ...

For mig er det vigtigt at børnene kender børnebiblioteket fordi vi er fyldt med gode historier. Vi er et af de eneste frirum børn har tilbage, hvor de ikke behøver medlemskab og indblanding af voksne.De kan møde os på Nettet og de kan os i det fysiske rum uden at begrunde deres ophold. Lysten er nok!

Jim sagde ...

Hvorfor er det vigtigt at børnene kommer på børnebiblioteket, bliver der spurgt. Jeg ved ikke om det er vigtigt at de kommer, men jeg synes det er meget, meget vigtigt, at de har muligheden for at komme. Det er en demokratisk ret. Alle kan gratis blive klogere på det samfund vi lever i, de kan gratis blive klogere på sig selv gennem oplevelser og viden. Jeg mener vi er med til at sikre demokratiet. At så en dreng på 15 år ikke gider og komme på biblioteket ... pyt, hvorfor læse om kærlighed, hvis man selv kan opleve den. Men de skal gerne have fået kendskaben til biblioteket, så de ved hvor de skal gå hen, den dag de har brug for os. Og det får de såmænd nok.

Finn Wraae sagde ...

Bibliotekernes fremtidige børnesites skal først og fremmest tage udgangspunkt i hvordan nutidens og den nære fremtids børn anvender nettet til leg, kommunikation, læring og til etablering af sociale relationer.

Sitet skal forberede sig på, at nye teknologiske landvindinger flytter indhold ud på brugernes fremtidige mobile platforme.

Der skal satses på bibliotekernes og bibliotekarernes synlighed samtidig med at der indgås alliancer og samarbejder med store relevante netbårne mediebrands, som har brugernes bevågenhed.

Basalt for sitet som helhed er personalisering af den enkelte brugers indgang til sitet og dialogen med brugerne.

Der bør indtænkes relevante web 2.0 features på sitet i det omfang det er muligt og passer ind i sammenhængen, især tænker jeg her på værdiberigelse af indhold på sitet.

Vigtigt for målgruppen er også muligheden for at brande sig selv på nettet med egen profil med f.eks. farver, avatars, yndlingsmedier og status på sitet.

Når brugeren logger på, skal der være en let og direkte pipeline til egen biblioteksdatabase og muligheder for øvrigt til- og fravalg af indhold, som er afstemt til brugerens alder og interesser.