torsdag den 9. juli 2009

Kontrakt indgået med Bombay

Jubii så er kontrakten i hus, dejligt ikke bare for copenhagen bombay men også for den danske børnebiblioteksverden og for ungerne. Jeg er sikker på at, hvis der er nogen der kan flytte os så vi kommer nærmere målgruppen så er det Bombay folkene.

fredag den 19. juni 2009

2791junior.dk


Måske en ide at tale med Marianne Kristensen og Gerd Ehlers fra Dragør, som er redaktører på børneavisen. Avisen ser umiddelbart fin ud, de to børnebib har sikkert nogle erfaringer der kan bruges.

torsdag den 4. juni 2009

pisse fed demo....


YES!!! har lige modtaget et postkort med link til www.pissegratis.dk samt kodeord så jeg kan se en demo af det nye børnesite. MEN hvad med de stakler der ikke har koden (eller kan gætte den) må de ikke få en lille snas?

torsdag den 28. maj 2009

Et godt navn...?

Kære alle,
hvad gør et navn godt? Da jeg var 7-8 år gammel ville jeg helst hedde Bo, Kim eller Klaus, sådan noget de andre hed og ikke noget jeg skulle gentage forklare: Ja jeg hedder altså Jannik, kan ikke gøre for det, ja mine forældre kan godt li´mig.....osv.

Nu skal det nye børnesite ikke hedde noget de andre hedder, det er jo umuligt, men det skal være noget der fænger, noget der taler til målgruppen.

Hvis vi kaster et blik ud i sproglandskabet i dag, hvem støder så vores blik (på)...Anders "Anden" Matthesen, Niran, Dolph, Drengene fra Angora.. og er er mange jeg slet ikke kender, men det gør mine to drenge på 10 og 12 år!

Kan I se hvem der mangler? Jørn Lund, jeres gamle dansklærer, Hendes Majestæt Dronningen og de bedste fra nyhedsværter fra DR og børnebibliotekaren.

Jeg vil mene at det navn sitet skal gå under, skal være sådan et som vi ellers ville sige til vores børn at de skal holde op med at sige.

Vh
Jannik (og det er jeg faktisk glad for at jeg hedder, tak mor)

onsdag den 13. maj 2009

Program til Pissegratis seminar den 26. maj 2009


Middelfart Kulturhus
find vej

09.30 Morgenbuffet og kaffe
10.00 Velkomst ved Klaus Støvring / Iben Østerbye & Lotte Lykke Simonsen
10.15 Jens Thorhauge skitserer baggrund og samarbejdspartnere
10.30 Anders Morgenthaler fortæller om visionen bag børnewebsitet
Lars Christiansen præsenterer konceptet og projektets organisation
Spørgsmål fra salen
Navnet www.pissegratis.dk

12.00 Frokost
13.00 Iben & Lotte opridser historik fra Dotbot til pissegratis.dk
Temaer præsenteres
Valg af temaer

13.45 Kaffe og frugt
Afstemning
Præsentation af fagredaktioner – SPIL redaktionen som pilot projekt
Afstemningsresultat

15.00 Afrunding og tak for i dag ved Klaus, Iben & Lotte

tirsdag den 28. april 2009

At skabe et univers...

Hvordan skaber vi et univers der er inspirerende og motiverende for børn/unge? Projektet Mindspot fra Århus, har lavet en lille film der giver et bud på spørgsmålet. deres målgruppe er de 14-20 årige, men der er tanker vi kan bruge til pissegratis.dk

onsdag den 15. april 2009

Invitation til Pissegratis seminar den 26. maj 2009

Kære børnebibliotekarer!
Som mange af jer ved, er der i et stykke tid blevet arbejdet på at etablere et nationalt børnewebsite, der formidler børnebibliotekerne og deres materialer på nye spændende måder. Pissegratis.dk er arbejdstitlen.

Ideerne bag det nye website blev udviklet i efteråret af Copenhagen Bombay, der nu er tæt på at afslutte forhandlingerne med Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Derfor er det nu tid til at invitere alle landets børnebibliotekarer til et sjovt og informativt kick off-seminar. Vi vil gerne præsentere ideerne, stilen og historierne bag websitet, men det er ikke kun Copenhagen Bombay, der skal tale.

Deltagerne skal vælge et antal temaer, som websitet vil bruge det kommende år. Temaerne udvikles i samarbejde med blandt andre Danmarks Radio og de er vigtige for websitets muligheder for at indgå i et samspil med børnebibliotekerne.

Seminaret er det første af sin slags og det er planen, at det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.


Hvad sker der
Copenhagen Bombay inviterer til en dag med information, udfordringer og indspark. Programmet er ikke færdigt endnu, men vil inkludere flere aktører i det store projekt. Det bliver sendt til alle deltagere i begyndelsen af maj.

Hvornår sker detSeminaret foregår tirsdag den 26. maj på Fyn. Det er pissegratis at deltage. Og der er sørget for mad og drikke dagen igennem.

Hvor skal jeg tilmelde mig
Du kan allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail med navn, telefonnummer og arbejdssted til pernille.bach@copenhagenbombay.com. Frist for tilmelding er tirsdag den 1. maj 2009.


Vi glæder os!

fredag den 3. april 2009

Status på børnesite

Hej Blog,

Jeg vil gerne præsenterer mig på bloggen og fortælle hvordan det går med børnesitet ligenu. Jeg hedder Gitte Smed og er projektleder på børnesitet i styrelsen. Vi er i gang med at forhandle kontrakt med Copehagen Bombay. Vi forventer et positivt resultat af forhandlingerne og håber at vi kan tage fat på arbejdet med det nye børnesite i maj 09. Vi håber at sparringsgruppen vil fortsætte som følgegruppe i projektet, med nogle nærmere defineret opgaver når kontrakten er endelig på plads.Styrelsen informerer løbende om arbejdet med børnesitet på vores hjemmeside: http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/netbiblioteker/nyt-boernesite/. I er også velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål.

Mange hilsner
Gitte
Styrelsen for Bibliotek og Medier