mandag den 20. oktober 2008

Temadagen 25. sep 2008

Kære blog

Følgende tekst (med få ændringer) har jeg lige sendt ud til deltagerne i seminardagen den 25. sep om temaer.

"Jeg vil gerne starte denne lille afrapportering med at sige et stort TAK for den store energi og interesse I lagde i arbejdet. Jeg håber I fik andet og mere end sved på panden ud af det. Det gjorde vi i hvert fald.

Som I ved havde vi sat dagen op, så vi fik gennemgået en så konkret udviklingsproces som muligt. Dagen var fokuseret på, at alle grupper skulle nå et resultat – et tema – i løbet af processen. Ikke noget med lange foredrag om kreative processer, men fingrene i mulden og bare derudaf mod et konkret resultat.

Uforudsigelige resultater
Det der var vigtigt for os var, at se om processen var klar for alle og hvilke resultater, der kom ud af den. Blandt andet om vi kunne forudsige resultaterne eller ikke. Det kunne vi på den ene side ikke! På den anden havde vi forventet, at de fleste ville argumentere for deres temaer med, at de var store og med meget indhold. Og at temaerne derfor ville blive brede. Det holdt meget godt stik.
Udgangspunkterne for grupperne efter den første brainstorm var temaer som mørke, nat, spor, mordhistorier, farlig og Bling Bling. Alle sammen (måske med undtagelse af Bling Bling) temaer, der kan udfoldes i mange retninger og på mange måder. Sandsynligvis temmelig konkret for jer, der er vant til at overskue store mængder af viden, men stadig en noget diffus inspiration for eksempelvis en manuskriptforfatter, der skal skrive en konkret historie.

Den 25. september gik vi længere i processen end vi forestiller os, projektet vil kræve i fremtiden. Dvs. at vi også tog fat på opgaver som rakte ind over, hvad en professionel redaktionsgruppe vil forventes at tage sig af. For eksempel udvikling af spil, små film, design af sitets frontend osv. Men igen var pointen, at deltagerne ville opdage både egne kompetencer, egne muligheder derudover samt begrænsninger ved selv at prøve kræfter med så meget af hele processen som muligt – på én dag.

Eneste store overraskelse for os var, at de fleste grupper gik fuldstændig i stå, da vi bad dem lave en søgning i bibliotekernes materialesamling og på internettet.. For os en kerneopgave, vi troede ville føles som en kaffepause for deltagerne.. Det kom lidt bag på os, men grunden var selvfølgelig – kan jeg se nu – at opgaven ikke var klar. Man skal kunne se meningen for at få det fulde udbytte af processen.

Derfor gik dagen ud på at indsnævre, konkretisere og altså komme med eksempler fra bibliotekernes materialesamling og internettet.
Indsnævringen og konkretiseringen af temaer foregik vidt forskelligt i grupperne. Nogle grupper lavede ikke så meget om i selve temaet – titlen. Mørke blev til Mørkets Vej, Nat forblev Nat, Bling Bling blev til Bling Bling og Blær. Men tre af grupperne lavede grundigt om på titlen undervejs. Spor blev til Sko-dating, Mordhistorier blev til Græskar Kvæleren og Farlig blev til Rutchebane. Sko-dating blev opfundet i sidste øjeblik og gruppen nåede ikke at udvikle så meget på ideen. Men jeg tror, de fleste kan huske temaet fra præsentationen.

Græskar Kvæleren og Rutshebane vandt
Det var rart at se, at der IKKE kom forudsigelige temaer ud af dagen. I hvert fald havde vi ikke kunne forudsige de seks temaer:

1. Grp 2: Græskar Kvæleren
2. Grp 6: Rutchebane
3. Grp 4: Bling Bling
4. Grp 3: Mørkets Vej
5. Grp 5: Nat
6. Grp 1: Sko-dating

Bemærkelsesværdigt er det, at de to temaer, der gennemgik den største udvikling hen over dagen, også er de to temaer, der fik langt flest stemmer. Græskar Kvæleren og Rutshebane udviklede sig fra overordnede inspirationsord til en helt konkret historie (Græskar Kvæleren) og et konkret visuelt ikon for ordet ”farligt” (Rutshebane).

Jeg vil vove den påstand, at det var derfor de vandt afstemningen. De kan stadig udfoldes i alle mulige retninger, men de kan umiddelbart visualiseres og man kan huske dem, fordi de fortæller de mest gennemarbejdede historier af de seks forslag. Derfor var de også nemmere at præsentere end de andre temaer.

En vægtig grund til at ikke alle grupper kom dertil, er selvfølgelig tidsmangel. Med en dag mere kunne nogle grupper have startet forfra og nået langt længere i processen, måske fundet et mere inspirerende udgangspunkt eller måske lært de andre gruppemedlemmer bedre at kende. For gruppedynamik har selvfølgelig også betydning. Hvis vi prøvede igen i næste uge, ville alle sikkert komme meget længere og føle sig meget mere sikre på processen.

Anbefaling til fremtidens projekt
Det var vigtigt for dagen, at alle fik nogle aha-oplevelser undervejs. Fordi vi mener, det er sådan, man opdager, hvad processen er til for. Vi ville teste om man overhovedet – i et fremtidigt projekt - ville kunne stole på sådan en dag (eller måske to dage..) Min umiddelbare vurdering er, at det kan man sagtens! Jeg synes det er tydeligt, at I bibliotekarer er vant til at tænke kreativt og tænke i konkrete aktiviteter og deltagernes engagement var også tydeligt endnu engang. I er nok bare også vant til mere tid..
En af Copenhagen Bombays tanker med projektet er, at det i fremtiden kan være med til at skabe nogle flere muligheder for jer at tænke kreativt i og være med til at visualisere, visualisere og visualisere, fortælle, fortælle og fortælle.
Jeg synes det virkede og dagen har givet os yderligere grund til at anbefale sådanne sessioner i et fremtidigt webprojekt.

Det betyder helt konkret, at vi nu i vores udvikling af sitets opbygning, navigation og funktioner arbejder på at visualisere i hvert fald ét af de to vindertemaer. I den proces kommer vi bla. til at diskutere, hvor meget (eller hvor lidt) en redaktion må ændre på et tema. Vi når ikke at komme med et fuldt udfoldet visuelt tema, men vi ser det som en øvelse, at tænke et tema ind i designet af en dummy.
I fremtiden forestiller vi os, at en gruppe fra seminardagen vil skulle følge redaktionen og være med til at tage beslutninger om udvidelser eller konkretiseringer eller vilde ændringer, men indtil november må vi i Copenhagen Bombay af praktiske årsager komme med et bud.
I fremtiden er det også et tidspunkt at præsentere temaer for målgruppen!

Begge vindertemaer vil sandsynligvis komme meget mere i spil i næste års produktionsproces. Det vil vi i hvert fald anbefale.

Jeg slutter med endnu et stort tak for en inspirerende dag. I er altid meget velkomne til at kontakte mig med kommentarer, spørgsmål og lignende.

KH Klaus
Copenhagen Bombay

mandag den 13. oktober 2008

torsdag den 9. oktober 2008

En lille historie fra det virkelige liv!

I morges da jeg stod og børstede tænder overhørte jeg følgende samtale mellem min kone og min søn på 11 år, eller måske var det nærmere et lydbillede:

Rasmus: (han viser sin mor en film på sin mobil)se mor, hahaha
Mor: (mor ser video)jeg er ikke så glad for at du har sådan noget porno på din mobil
Rasmus: det er lydene der er sjove!!

Så bliver jeg jo interesseret, ikke fordi porno er en særinteresse for mig, som sådan, men set i forlængelse af min udtalelse i Odense med (drenge)børns interesse for vold og sex.

Jeg så filmen og vil nu dele den med jer. Hvorfor er det så interessant? Jo jeg mener dette lille eksempel meget godt viser at vi skal huske vores målgruppe!

Rasmus er ikke en skid interesseret i sex og porno i den film, han finder det vildt sjovt, hvad der sker og den lydkulisse der er på. Han lægger ikke mærke til de finesser jeg(!) ser i filmen (høhøhø)Nå men...

Det overraskende og uventede, skøre og skæve. Det kan godt være at bibliotekerne kan komme med nogle moraler eller indhold. Efterfølgende skal CB komme med indpakningen der oversætter det kedelige bibliotek til noget skørt og sjovt som Rasmus på 11 år vildt gerne vil dele med sine venner på mobilen og vise sin mor en tidlig torsdag morgen under morgenmaden.

tirsdag den 7. oktober 2008

Møde i Odense 7. oktober 2008


Sparringsgruppen samlet.
Dagsorden: gennemgang af oplæg på bloggen, kommentar og fylde på.

Grund ide:
Sammenhængende univers
Temaer
Sammenhæng med det fysiske univers
Sammenhæng med bibliotekerne, der skal levere indhold.

Målgruppe:
Vi lægger os fast på 8-12 år velvidende at vi nok rammer dem på 10 år, men det er ok! Det vil give os mulighed for at komme lidt længere ud, på kant,

Brugeren egne muligheder skal være i centrum, ikke de temaer vi kommer op med.

Hvordan får vi koblet det "traditionelle" biblioteksindhold sammen med det "nye" site? Og skal vi det?

Omskifteligheden: Der er et dilemma mellem hastigheden i omskiftelighed i det fysiske og det virtuelle univers.

Er det mere et markedsføringsprojekt for biblioteket som ide, ende det er for hele den bibliotekariske pakke?

Hvad er formålet med sitet?
-Synliggørelse af biblioteket
-Mere synliggørelse end bibliotek, det er historien og universet der skal fænge ungerne, sekundært er det biblioteket!!!
-En bredere forståelse af biblioteket - vi er mere end bøger
-Kobling af det virtuelle og fysiske univers
-Fastholde en brugergruppe der er på vej ud af biblioteket - Historien skal være det bærende
-Et frirum, hvor der er plads til at ungerne kan udfolde sig uden de skal købe noget
-At vise hvad biblioteket kan tilbyde - som er relevant for målgruppen
-Tilbyde et sted hvor der er voksne der vil snakke...hmmmm...kan give kompetent feedback sparring på de problemer ungerne kommer med.
-Stille bibliotekarens udvidede formidlingskompetencer til rådighed.
-Frirum med voksne..en der vil lytte og lege med.
-Det unikke er opholdsmulighederne i det fysiskerum.
-


Hvor er det unikke i sitet?
Fysiskerum:
Fri og lige adgang
Inkluderende rum som de vokse gerne sender/kommer med deres børn.
Trygge rammer
Nærværende voksne
Kompetente voksne
Et rum hvor der ikke sættes krav til dem der kommer, er der af lyst.
Er rum for hele familien
En verden af viden/oplevelse/univers/spænding
Et sted hvor man kan være uden at der er nogen der vil en noget - fred til at læse eller vælge noget andet
Finde interessefællesskaber - skabe rammer hvor brugerne kan mødes på tværs af alder og køn, og udveksle viden og erfaringer.

Virtuelle univers:
Adgang til baser - f.eks. danske dyr
Spørg Olivia ol.
Viden og formidling af denne

Levere råstof til de lege og fortællinger, som børn selv forfæller og vidergiver til hinanden!
Skabe rammerne for dette!
Samlingen
Gøre det muligt for børn at vise andre børn hvad de kan
Understøtte børns legekultur.

fredag den 3. oktober 2008

Hvad skal resultatet være?

Jeg synes det var en rigtig god og sinpirerende dag i Odense. Ud over det fælles forløb, blev der også snakket meget rundt omkring i de få pauser der var. Jeg vil gerne referere lidt fra en sådan snak - ikke mindst efter den ene opgaves manglende resultater. Vi fandt ikke konkrete ting at linke til fra bestand eller nettet.

Vores diskussion var, hvor vi skulle ende? Hvad er resultatet. Skal det være et sjovt sted at være - eller skal vi ende med en liste over bøger? Kan vi skabe sammenhængen mellem et sjovt univers og det "resultat" de kan gå ud med. Kvit eller dobbelt sammenligningen, hvor man går dybt ned i et område og får noget viden. Hvordan er den sammenhæng med de "universer" vi opstillede. Hvornår og hvordan går links til bøger, film, musik, hjemmesider, så man ikke oplever et spring fra sjovt til - når nu skal vi lige have et pædagogisk spark til sidst?

Lidt svært at formulere, men jeg håber I forstår.

Jim.